Kontaktperson

En stabil og vedholdende voksen, der står fast – også når det er svært. Hos Tryg Sti tilbyder vi kontaktpersonforløb, også i UKN-sager, hvor tillid, struktur og sammenhæng kan gøre forskellen. Vi støtter den unge i at finde retning mod et mere trygt og meningsfuldt liv.

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om vores indsatser? Måske du har kontakt til en borger, som vil få glæde af at være en del af vores arbejdsfælleskab? Kontakt os og vi vender hurtigt tilbage.

Hos Tryg Sti ved vi, at unge i mistrivsel har brug for mere end råd – de har brug for en voksen, der står fast, skaber tryghed og viser vejen mod en mere stabil hverdag

For mange børn og unge – særligt i UKN-sager – kan en stabil og tillidsfuld voksen gøre forskellen mellem at stå alene og at finde fodfæste. Hos Tryg Sti tilbyder vi kontaktpersonforløb, hvor relationen er i centrum. Vi ved, at unge i mistrivsel sjældent har brug for hurtige råd – men for en voksen, der bliver stående, møder dem ærligt og viser, at de kan regne med os.

En kontaktperson i Tryg Sti er ikke kun en samtalepartner, men en aktiv del af den unges hverdag. Vi følger tæt på, hjælper med at skabe struktur og sammenhæng mellem hjem, skole, fritid og eventuel behandling. Når aftaler er svære at fastholde, arbejder vi opsøgende, så relationen ikke glipper.

Samarbejdet bygger på klare mål, som aftales fra start sammen med kommune og den unge selv. Undervejs giver vi løbende tilbagemeldinger på progression, og forløbet afsluttes med en statusrapport, der tydeligt viser udviklingen og anbefalinger for det videre forløb.

Målet er, at den unge – uanset om der er stærkt netværk omkring eller tale om en UKN-sag – oplever sig set, støttet og taget alvorligt. Gennem relationen får han eller hun redskaber til at håndtere hverdagens krav og mod på at bevæge sig mod et mere stabilt og meningsfuldt liv.