Kriminalitetsforebyggende indsatser
Vi tilbyder forløb til borgere med kriminel baggrund eller udadreagerende adfærd, hvor ærlig relation og tydelige rammer skaber forandring.
Kontakt os
Ønsker du at vide mere om vores indsatser? Måske du har kontakt til en borger, som vil få glæde af at være en del af vores arbejdsfælleskab? Kontakt os og vi vender hurtigt tilbage.
Kriminalitetsforebyggende indsatser hos Tryg Sti
Hos Tryg Sti arbejder vi med borgere, der har erfaring med kriminalitet, bandetilknytning
eller udadreagerende adfærd. Mange har oplevet svigt og møder systemet med mistillid
eller modstand. Derfor er vores vigtigste opgave at skabe en relation, der holder – også
når vejen er lang.
Vi kombinerer samtaler, færdighedstræning og praktiske opgaver med meningsfulde
aktiviteter som sport, håndværk, praktikforløb og opkvalificering. Det giver borgeren nye
handlemuligheder, struktur i hverdagen og adgang til netværk, der understøtter forandring.
Forløbene tilpasses individuelt og kan rumme både afklaring af ressourcer,
beskæftigelsestræning og opsøgende støtte ift. misbrug, helbred eller behandling.
Undervejs har vi tæt dialog med kommunen: vi opstiller klare mål, giver løbende
tilbagemeldinger og afslutter med en statusrapport, der dokumenterer progression,
udfordringer og anbefalinger til næste skridt.
Formålet er at reducere kriminalitet og destruktiv adfærd, styrke borgerens evne til at handle konstruktivt i pressede situationer og skabe en varig tilknytning til stabile
fællesskaber og arbejdsmarkedet.